I forbindelse med ca. 1 års jubilæum for MM Triges have i haveforeningen "De Grønne Fingre", fik vi samlet et team til opsætning af det i forvejen indkøbte hegn. (Vi takker Flemming for den midlertidige opbevaring af hegnet) Vejret var med os på dagen og humøret højt da det første spadestik blev taget af Thomas.
Projektet skred planmæssigt fremad og hegnet tog mere og mere form og når man arbejder hårdt skal man naturligvis også have sin pause (belønning).
Efter pausen gik arbejdet i gang igen for at nå at blive færdig inden mørket faldt på. Flere forslag om hvor og hvordan det sidste fag skulle stå blev afprøvet i forhold til evt. læ for vinden og forslag til en mulig grillplads kom også frem i lyset.
Humøret var stadig højt på teamet da hegnet stod færdigt.