Udskriv
Visninger: 3071

Tirsdag og Onsdag Den 16. og 17/5 2017, var der mandearrengement for Mændsmødesteder i Århus V og Trige. I Trige havde man mulighed for at se og opleve Henrik Andersen fra Trige der er special effects mand, og Christian Hjort som deltog i DR3's udsendelse "Alene i vildmarken".

Til åbning af denne aften, startede Lars Leth og Jørn Pedersen, som er Værkfører og Servicechef, med at byde velkommen og fortælle omkring historien for Semler Agro og hvad deres opgaver er i Trige afdelingen. 

20170517 190816Lars Leth (Til højre) og Jørn Pedersen (Til venstre)


Dernæst tog Henrik Andersen over og fortalte om Amos FX "Special Effects virksomhed" og hvordan hans kamp var, for at lave det han brændte for. Han havde siden folkeskolen, brændt for at lave effekter til splatterfilm, med så meget blod og indvolde som muligt. Desuden fortalte han at det at have en drøm ikke altid var let sammen med familielivet og det at være pædagog, da det ofte krævede en del hjælp af familien til fremstilling af effekter. Trods flere besværligheder, lykkedes det Henrik at lave flere produktion, så som: Codename: Yin Yang, Udbrud og sidst men ikke mindst, Glenshøj, der endnu ikke er udgivet på DVD. Trods Henrik's fortællinger om blodige ildelugtende tarme, var der stadigvæk kø ved pølsevognen i pausen før at Chritian Hjort skulle gå på. Om fortællingerne om tarme osv. var årsag til alle pølser ikke blev spist, er dog uvist. 

20170517 192406Henrik Andersen med Zombie hoved


Christian Hjort indtog scenen og viste med stolthed, sin vandrestav og en lang række billeder, fra sine oplevelser i DR3's program "Alene i vildmarken". Han kunne fortælle at trods programmet kun viste ham bestige bl.a. fjeldet 2 gange, så skulle man huske at han var helt alene, og derfor selv skulle pladsere kammera og hente det igen, dette betød dobbelte bestigninger. Han kunne desuden indrømme når man er helt alene, så kan man få en usædvanlig trang til at ryge tørret dyre ekskrementer. Christian tabte desuden ca. 1/4 del af hans kropsvægt under optagelserne, og den sparsomme mængde af føde, betød for ham at han kun kunne "besørge" 5 gange ialt under denne tur i vildmarken.

20170517 213838Christian Hjort med sin vandrestok

Mændsmødested takker for alles deltagelse til dette arrangement, og for en dejlig aften. Det skal til slut nævnes at vi også havde deltagelse af Århus Stiftstidende der har lavet følgende artikel.

Klik på billedet for fuld størrelse.

Stifttidende

Skrevet af: Martin Mogensen & Kenneth Dupont
D. 21/5-2017